Birgitte Valentin

Mange danske malere har gennem tiden skildret vores landskab med flotte panoramaer, der viser vores kyster, enge, bakker og fjorde.

Birgitte Valentin griber det anderledes an. I stedet for fugleperspektivet går hun helt tæt på motivet. Så tæt, at horisonten og den åbne baggrund forsvinder til fordel for en skildring af det nære: den store variation af blomster og skovbunden fuld af mosser, lav, rødder, bregner og andre planter. Den nordiske natur. Er der dyr til stede, glider de nærmest i et med omgivelserne. Det er ikke dem, der har hovedrollen.

 

Tæt på bliver alt mere intimt. Men også en smule uhyggeligt. Når Birgitte Valentin zoomer ind på motivet, lukker rummet sig samtidigt. Grantræerne spærrer af for udsigten og gør alt mørkere. På én gang mere barsk og mere melankolsk. Men kun for et kort øjeblik. Så begynder øjet at opdage det fantastiske linjespil i planternes og træernes konturer, og man ser, hvor nærmest neon skinnende blomsterne oplyser skovens brungrønne vegetation.

Det vigtigste er den følelse og den stemning, man kommer i ved at fordybe sig i maleriernes tætte væv af vegetation, klipper, tusmørkelys og blomsternes juvelagtige farvepragt. Nordens magiske verden.

 

Feb. 2014 forkortet af TM april 2018.

Tom Jørgensen, kunstanmelder ved Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen