Ingolf Steffensen

I 1970´erne blev Danmark nærmest overrendt af én bestemt slags skulpturer. Det drejede sig om store blankpolerede skulpturer i rustfrit stål, abstrakte, modernistiske og elegante med et geometrisk forenklet formsprog. Mange billedhuggere lavede den slags skulpturer, men det var Børge Jørgensen, der mere end nogen anden fik de store udsmykningsopgaver. Så mange, faktisk, at man talte om, at hver eneste større by i Danmark havde en ”Børge”.

For mange er Børge Jørgensens værker stadig indbegrebet af moderne skulptur: en abstrakt sokkelløs form i blankpoleret rustfrit stål.

Man skal ikke kigge længe på Ingolf Steffensens skulpturer for at se, at de signalerer noget helt andet. Godt nok er også de lavet i rustfrit stål, men der er en verden til forskel mellem dem og ”Børgerne”. Sidstnævnte fik med vilje aldrig en titel: de var ikke skabt for fortælle historier. De var det, man så, og intet andet: en ren plastisk form optaget af geometriske principper.

Ser man f.eks. på ”Sejl” på modsatte side, har den for første en titel. Man lægger også straks mærke til, at den ikke er blankpoleret. Ved at opvarme stålet ved forskellige temperaturer opnår Ingolf Steffensen varierende farvenuancer. Jo højere temperatur, des mørkere farve. Derudover bemaler Ingolf stålet med lakfarver, noget, han har eksperimenteret med i årevis, og, for denne skulpturs vedkommende, tilføjet sort PE plast. Resultatet: en stramt opbygget skulptur med et afvekslende farvespil og en dialog mellem to forskellige materialer.

Med ”Kærlighed” er vi kommet yderligere væk fra den modernistiske skulptur. Børge Jørgensen havde ikke plads til kærlighed. I hvert fald ikke i sine skulpturer. Det har Ingolf Steffensen derimod. De to runde former – det er fristende at sige bryster – er dækket af et mosaikagtigt mønster, der leder tankerne hen på såvel kunsthåndværk fra bronze- og jernalderen som på de guldmalede mønstre i Gustav Klimts malerier. Farvespillet er her endnu mere overvældende: sølv, sort og guld, og sammen med de bløde, runde og organiske former giver det hele en overvældende følelse af, ja netop, kærlighed.

Det samme kan siges om ”Brun kvinde”, der med sin vaginalignende form signalerer frugtbarhed og forplantning og i endnu højere grad end ”Kærlighed” trækker tråde tilbage til fortidens rituelle kunst.

Højaktuel på en helt anden og meget mere sørgelig måde er ”Flammer over Donetsk”. Her er det krigens rædsler, der skildres. Konkret borgerkrigen i Ukraine, men skulpturen handler om krig, vold, terror og rædsel til alle tider. Her er formen ikke rund, men kantet, takket og uhyggelig.

Ingolf Steffensen er med andre ord ikke kun interesseret i formen. Han har også en historie, han vil fortælle og nogle følelser, han vil vise. Store følelser, der handler om krig og kærlighed, glæde og sorg, liv og død.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

 

Ingolf Steffensen er fokuskunstner i juni