|
I årene, der gik mellem 6 år og 69 år, har jeg tegnet og malet – professionelt i 30 år. Brikker i livets puslespil lægges med form, farve og linie for at få et indhold og mål i mine billeder. En glæde, at andre finder deres historie i min eventyrhave, der rummer fortællinger fra mit liv fra før og nu – og efter: Minder, længsel, drøm, undren, bevægelse, kærlighed – en iling i græsset - maler ringene i vandet efter den sten, der blev kastet – ikke nok i overflade og dekoration – ønsker den samlede enhed og helhed – da DET er fortællingens kunst. Kunsten er et forsøg på at give en fornemmelse af livet.
Du skal male det, du så eller ser og ikke det, du ved. Ved at gå ud fra det konkrete at udtrykke det abstrakte. I vor tid bliver mellemrummene mindre – det konkrete skubber det abstrakte væk. Kunst er koncentreret liv. Et maleri bliver næsten et paradoks, hvis man tænker sig, at maleriet skal gengive et stk. af livet. – For livet er i bevægelse, og i samme øjeblik man fastholder det i en fast bevægelse eller rytme, dør det. Naturfolk og børn kan skabe uden erkendelsens besværlige element, men vi, der lever med ”syndefaldet” må først gennem erkendelsen. Det vigtige består i først at gennemleve sansningen og oplevelsen før erkendelsen, da det omvendte kun skaber en gold, intellektuel forståelse, som ingen betydning har. Hvis ikke naturens symboler er tilstrækkelige for at vise det liv, der er bag formen – må kunstneren skabe et nyt symbol for dette liv – måske gengive det abstrakte liv udelukkende og direkte ved form, farve og linie.
Jeg tror det abstrakte er det egentlige liv, og at det konkrete kun er symboler, der er nødvendige for at få faste udgangspunkter for det liv, der burde leves. – Livet går som ringe i vandet, der breder sig som cirkler ud fra den konkrete ting. – Derfor må jeg, når jeg maler, male den konkrete ting, men på en måde, så man føler, der går strømninger, der viser det liv, der er eller var der. Tove Hoppe, august 2009.
 Tove Hoppe, I sommernatten, olie. |
