Laurits B Laursen - Marts 2008Med på påskeudstillingen i Karolines Hus på Fur.
Laurits er vokset op i et hjem hvor faderen skaffede det meste af familiens udkomme ved staffeliet. Han var ikke berømt i Esbjerg, men i USA, hvor han kunne sælge alle de naturalistiske landskabsbilleder, han kunne nå at male.
I 2000 blev Laurits ramt af en livstruende sygdom, som han var nogenlunde igennem i 2003. Hans dage på arbejdsmarkedet var dog forbi, og livet skulle have et andet indhold. Ingrid, hans kone, tog ham med på højskole i Kerteminde, og det faldt helt naturligt for Laurits, at melde sig til maleri. Det var nærmest en åbenbaring, som udløste en stræben efter mere viden og tekniske maler-færdigheder. Det har han forfulgt siden. Nu maler Laurits hver dag. Maleriet kan indpasses i hans nuværende liv, og giver ham et spændende indhold og udfordringer hver dag.
Hvorfor maler du?Jeg maler for at skabe noget unikt, som jeg kan få glæde af, og som andre forhåbentlig også glædes ved. Min daglige udfordring er at male fjorden, havet og himlens lys. Lyset på Fur, hvor jeg maler meget, er helt fantastisk, og de sanseindtryk jeg får der, er svære at tro på.
Hvad er din ambition?Det er at ramme de indtryk, som gengiver den unikke virkelighed, som jeg dagligt er vidne til, uden for min dør.(Laurits har hus 100m fra fjorden)
Maler du ude i naturen?Jeg laver skitser og laver farvemarkeringer, som jeg arbejder videre med, når jeg kommer hjem.
Hvilke motiver foretrækker du?Industribygninger fascinerer mig, lysets spil i landskabet, fjorden og havet. Portrætter er en spændende udfordring, som jeg har lavet en del af, men kun på bestilling. Så man kan vel sige, at jeg kommer hele vejen rundt.
Jeg glæder mig meget til at udstille i Karolines Hus og få publikums respons på mine seneste værker.
|



