Bente Stæhr

Er født i Vestjylland i 1954, har dog tilbragt meget af min barndom/ungdom i det østlige af Danmark. I dag bosat i Holstebro.

Delvis autodidakt kunstner, modtaget undervisning af kunstner Christina Kjelsmark, kunstner Adam Gabriel og deltaget i kurser i ind-og udland.

De sidste 20 år har jeg brugt på at udvikle, eksperimentere, afprøve forskellige teknikker i mit maleri og arbejder for tiden med akryl, akvarel, tusch og kridt i mine værker.

Jeg er grebet af det kreative univers, finder farverne, formerne, kompositionerne, og alle teknikkerne fascinerende, det rører noget i mig, er inspireret af udtryk i ansigt og krop som omsættes i maleriet, det er her jeg fordybes, ”leger” og prøver at fortælle en historie, som kan få beskueren til at stoppe op.

I øjeblikker fast tilknyttet til Kunstskolen Sønderbygaard, hvor jeg udover modtager sparring også selv underviser. Ligeledes deltaget og undervist på maleophold i Italien.

Har undervist på Holstebro BørneBilledskole indtil den i foråret 2019 lukkede.

I denne udstilling er det ansigtet og dens forskellige udtryk der har fokus. Ellers arbejder jeg også med landskab og kroppens udtryk.


Alt er ikke maling og lærred. I 2019 begyndte jeg at formgive i ler og eksperimentere med raku, især det skulpturelle har min store interesse og fascination.