Af Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
Hovedkernen i Eva Brokholms malerier er et kompositorisk spil mellem modsætninger. Mellem de slyngende og dansende lineære figurer på overfladen og den mælkekvide farvemasse i baggrunden. Mellem stoflighed og linjeføring. Mellem hurtigt udførte skitseringer og tålmodigt penselarbejde i mange lag. Mellem en tilbageholdende hovedfarve og eksplosive glimt af lysende kulører. Det er disse kontraster, der giver liv og spændinger i kompositionerne. Og så må vi ikke glemme de associationer, som vi hver især får, når vi betragter ”dansemyggene”. Jeg ser myg, andre ser måske vandplanter, rødder, blade, engle eller feer. Der er heldigvis ingen facitliste, for det er jo kunst, vi har med at gøre. Det er kunst, det her, og man må godt tage sig sine friheder. Skal tage sig sine friheder.
Eva fortæller;
” De muligheder, der er i processen frem til et færdigt maleri, fascinerer mig”
At male giver mig en glædesrus og jeg kommer i et flow hvor tiden står stille. Når penslen kradser på lærredet er det som om jeg kan høre vinden, bladene der hvisler, blomsterne folde sig ud, vandet der risler eller bare stilheden.
Den dybe stilhed.
Jeg er oprindelig ekspressiv i min udtryksform, men formår også at forfine udtrykket med linjer og rolige flader.
Jeg arbejder meget intuitiv og under maleprocessen kommer der indre billeder, som opstår fra den inspiration jeg har suget til mig.
Inspiration fra de nære omgivelser, med alle dets facetter af linjer, flader, former og farverne, de dybe horisonter og de mange kontraster, der er overalt.
Mine malerier er abstrakte. Jeg arbejder med abstrakt ekspressive landskabsmotiver, og abstrakt med figurative motiver ind over, som kan være mennesker, heste, blomster. Det er ikke blomster korrekt gengivet, men ”mine” egne blomster.
Helt oprindelig startede jeg med at være inspireret af vækster som caprifolie blomsten, som har sine helt små blomsterblade, som er en klatreplante, meget let og svævende. Og her er det jeg tager mine friheder og laver min helt egne blomster variationer, med mere krøllede blade og detaljer. Måske er det en blomst i sit smukke forfald, (tulipan) eller en blomst som endnu ikke er opfundet, en ”ny” art der er på vej og får sin tilblivelse ude i fremtiden.
