Inge Marie Kristensen

Min baggrund er bl.a. Kunsthistorie fra Århus Universitet 1977, kurser fra Kunstakademiet i Vestergade i  Århus og malerrejser til Italien.

Materialet er nu acryl, tidligere olie, men acrylen passer bedre til mit malertemperament, der kræver ustandselige ændringer og nye afprøvninger.

Mine motiver er som oftest naturmotiver eller portrætter. 
Farvernes magi er det styrende i min process, koblet med et kaotisk udgangspunkt i kompositionen.

Så længe jeg kan holde et vist kaos kørende, lever mit billede for mig. Kommer der en overvægt af orden, dør det.

Jeg udstiller solo eller sammen med kunstsammenslutningerne Åbne Døre, Århus, Kaleidoskop og Uden Titel gruppen.