Ellen Korshøj

Ellen Korshøj fortæller:”Jeg er inspireret af Furs meget specielle lys med havet og moler klinterne samt de strukturer, der fremstår i naturen. Furier er at finde i nogle af billederne og jeg har gennem abstraktioner prøvet at fange stemninger, som jeg håber, beskueren fornemmer.

Min interesse for det håndstøbte papirs mange muligheder gør, at jeg stadig efter 20 år bruger papiret som udtryksmiddel. Jeg anvender danske og udenlandske plantefibre som grundmateriale, og bearbejder det til papirmasse. Det færdige papir indfarver jeg, og derefter arbejder jeg videre i den tekstile overflade. Det kan være med blyant, kul, oliekridt, voks, forskellige limtyper og akryl. Ligeledes eksperimenterer jeg med aftryk og frotage (gnidetryk) på udvalgte og spændende overflader.

Se mere på ellen-korshoej.dk 

[wpbgallery id=474]