De flygtige strejf af lys og skygge, som blæsten sender over det altid foranderlige hav omkring en klippefyldt kyst. Anelser af skibsmaster og kajkanter, solens gennembrud på en regnvåd himmel. Pletter af grønt græs og rå sten bryder gennem billedfladerne. Inspirationen fra Nord-atlanten, havnene og den vilde natur på Færøerne er tydelig, men også det vestjyske landskabs barskhed genfindes i billedernes former og farver.
Associationerne er talrige, når man betragter Iver Iversens energifyldte og lysende billeder. Årstidernes skiftende lyssætninger over himmel og hav, over bølger og klippeskær mærkes som antydninger på billedfladen. Antydninger er netop, hvad man oplever, i mødet med Iver Iversens billeder. Man kan mene ved første øjekast, at billederne er rene abstraktioner, men ser man, som beskuer nærmere til, åbnes der for ens egne personlige fortolkninger.
Denne frihed giver Iver Iversen til beskueren, idet nogle værker er uden titel, andre har titler, der fortæller om inspirationens udspring, den inspiration, som gennem sanseindtrykket har bundfældet sig for kunstnerens indre blik. Med Iver Iversens egne ord i et lille digt.
Lyset, skyggen
Stormen, blæsten
Det oprørte hav, det stille vand
De drivende skyer, de truende skyer
De skæve toner, de rene toner
Ven, fjende
Alt bundfælder sig og styrer farven og stregen
Iver Iversen har malet gennem en årrække. Fra debuten tilbage i 1961 i Humlum og frem til i dag har det for Iver Iversen handlet om fortolkning af naturens energi. Han har fundet sin ”stil”, og har (selvfølgelig) en sikkerhed i sin komposition og i sit farvevalg, som kun den, der har arbejdet seriøst med maleriet i næsten 50 år, kan opnå. Han leverer en meget helstøbt udstilling, som ”fylder” meget i Karolines Hus.
[wpbgallery id=564]