Kurt Sørensen

Sko, handsker, hoveder, så naturalistisk, perfektionistisk at vi tror, at det er den rigtige ”vare” der er foran os. I sandhed en mester inden for sit felt.

Kurt maler også, både figurativt og nonfigurativt.

Kurt Sørensen fortæller:

Efter en periode på 15 år som litograf hvor jeg arbejdede med Danske og udenlandske kunstnere med trykning af litografier, træsnit, linoleumstryk, kunstbøger og udstillingskataloger, begyndte jeg i 1988 at male og modellere. Samme år havde jeg min første udstilling. Jeg inspireres af indtryk fra hverdagen og rejser i udlandet og Danmark, hvor især forfaldet i naturen, på vægge, fortove, baggårde giver mig billedmateriale, som jeg så bearbejder inde i mit hoved. Gerne om natten.

Skulpturen er mit hjerte og smerte, hvor jeg får mine tanker og frustrationer over hverdagens mærkværdigheder ud af krop og sjæl, og viser (måske) hvad jeg tænker.

Maleriet er for mig to skarpt adskilte verdener: den figurative og den abstrakte er nogle svære størrelser, at begive sig rundt i. Især den abstrakte er til tider noget problematisk. Men jeg vil jo så gerne.

[wpbgallery id=629]