Min kunstneriske praksis
Jeg arbejder med forskellige medier som maleri, collage, træ, plexiglas og keramik. De sidste par år har jeg hovedsaglig arbejdet med keramiske skulpturer.
En rolig plads i verden
I en tid med store forandringer og uro, finder jeg balance og ro ved at lave min kunst.
Jeg er inspireret af naturen, men også af de Japanske stenhaver, hvor munkene mediterede over tiden, evigheden, det flygtige og det vedvarende.
Mine skulpturer har et fredfyldt udtryk, da de har bløde former, og det organiske mønster, som appelerer til sanserne. Man får lyst til at lade sine fingre glide gennem rillerne.
Skulpturerne er monokrome, de er højbrændt, så de er rå og uglaserede.
Jeg ønsker at plante et spirende frø af ro, som kan spredes videre til andre, som ringe I vandet.
Værdifuld beslutning
I mit ønske om at nå beskueren, er jeg er begyndt at lave værker hvor, jeg inviterer til at
interagere med værket. I mit værk Ofring gør jeg opmærksom på det voksende pres på vores jord, p.ga. menneskets handlinger gennem tiden. Beskueren kommer til at reflektere over deres egen plads i problematikken. Beskueren bliver bedt om at ofre en komfort. Komfortens værdi skal de forestille sig at overføre til en ubrændt lermønt. Mønten lægges i vandet i et offerfad, mens de sender et ønske afsted på naturens vegne. Når fadet er fyldt med opløste lermønter, indsamler jeg leeret, ælter det op igen og udformer nye mønter.




