Buller Hermansen har på mange måder gået enegang. Hun passede ikke altid ind i en kunsthåndværkersammenhæng.
I de ting hun arbejder med i keramikken, arbejder hun mere ekspressivt, i sine fade, hvor hun kan samle både materiale, form og billede i ét. I brugstingene er det en forfinelse og en forenkling af formerne, skålen, kanden, koppen, vasen, der kan glæde andre mennesker, og som har dybe rødder og forbindelsen med anden keramik i verden. På sine rejser, især til Iran i moskeerne og pottelandsbyerne, så hun, hvor stor en gave leret er. Leret er sådan en slags gave til menneskene. Og også husene og deres urtepotter, alt er lavet af ler.
Buller Hermansen fortæller:
”Fra den rejse af begyndte jeg at lave større udsmykninger med søjler med prægede mursten, kakkelbillede med blomster og fugle, en portal til en indgangsdør med bankede mønstre og livshjulet, inspireret af en mikroskopisk alge.
I krukkerne der ligger tegn og mønstre skabt af muslinger og korn, klippen og havet er vores fælles vækstgrundlag. Og så et stort ønske om at passe bedre på vores jord.”’
