Elisabeth Agerskov har siden år 2000, udstillet på messer, i kunstforeninger og censurerede udstillinger.
Oprindelig er E.A. uddannet maler, skiltemaler / seriegraf, men har igennem flere år uddannet sig på kurser ved Aarhus Kunstakademi.
Hun betegner selv sine værker som abstrakt naturalisme: en sammensmeltning af farver i naturens univers. Ikke et genkendeligt landskab, men et maleri som kompositorisk hænger sammen.
Kunstanmelder Tom Jørgensen skriver:
Sammenlignet med van Goghs og Matisses henholdsvis lidenskabelige og skønhedssøgendepalet, er tonen i Elisabeth Agerskovs malerier afdæmpet blid og diskret. Til gengæld rammer hun lige præcis alt det, man forbinder med den danske natur og landskab.Man kan mærke den inderlighed og begejstring, hvormed hun fanger lyset, vandet, jorden og himlen.
Det føles ægte. Det føles sandt. Det er malerier, man bliver rigtig glad af at kigge på.
Det er en kunstner, der kan sit kram såvel koloristisk som kompositorisk.