Ingelise Holm

Ingelise Holmmaler landskaber, spændende fra genkendelige  limfjordsinspirationer, hvor fjorden og landet på den anden side indgår –  til de mere fabulerende landskaber, hvor træer og bakker optræder som  mønstre og felter. Her er frosne vinterbilleder over for billeder, der  er fulde af sommer. Som landskaberne udgør også køer og okser et særligt  tema i Ingelise Holms univers. Her er ligeledes de genkendelige figurer  og de mere antydede – okser, der svæver ud på marken gennem tåger, en  frådende tyr, der forsvarer sit territorium, billeder af køer, der møder  morgenstunden i duggede enge.

Der er basal koloristisk og teknisk tradition i Ingelise Holms  skildringer af det danske landskab. Hun har ikke behov for nogen ”gøren  sig til” – det er maleri båret af ærlighed i udtrykket.

I H har malet i mange år og modtaget undervisning hos Gerda Swane, Else Riis Wiese og på Ranum Kunstskole hos Jørgen Michael Andersen. Medlem  af det kunstnerdrevne ”Galleri Temporary” i Skive.

[wpbgallery id=557]