Javier Panos

Christel Bækgaard & Javier Panos

Da Christel og hendes mand Javier Panos altid laver spændende udstillinger sammen, benytter vi lejligheden til  også at præsentere Javier.

Årets Kunstner udpeges så sent som i november måned, hvor sæsonen er forbi for de fleste gallerier, ja, så skal vi helt hen i 2014 for at vise 2013-kunstneren. Det er Kunstfagrådet i Skive Kommune, som står for udvælgelsen af Årets Kunstner.

Når man ser Christel og Javiers værker, kan der hurtigt drages paralleller med Limfjordens strande. Det er detaljerne, der er fokus på, både når sten på stranden kommer på lærred og når mønstre og nordiske farver bliver en del af formen på keramiske lysestager og vaser.

Christel Bækgaard er født i Skive, uddannet på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og senere ved kunstakademiet Bellas Artes i Barcelona.

Javier Paños er opvokset i Barcelona og er autodidakt maler. Javier er inspireret af den klassiske figurative stil, men med en kant af humor og samfundskritik.

Kunstnerparret har arbejdet sammen i mange kunst projekter.

På Skiveegnen har de bl.a. lavet transformatortårnet ved Lundø, designet og dekoreret scene og springvand i Skive anlæg, lavet puffer og fisk til by- udsmykningen i Skive samt udsmykket Furfærgen Mjølner.

Man er ikke i tvivl om, at det er Christel og Javier, der står bag et projekt, når man ser det.

Det bliver et gennemført mix af noget simpelt og helt grundlæggende nordisk blandet med en sydlandsk uro og tumult af farver.

[wpbgallery id=435]