Majken Bilgrav Sørensens malerier er ikke de et hundrede procents naturalistiske gengivelser, man finder i opslagsbøger, men netop forsøg på kunstnerisk at fange hver arts karakteristika og samspil med omgivelserne. Stilen er ekspressiv og indlevende med brede, tydeligt markerede penselstrøg og fint opfattede farvegradueringer. Forbillederne er først og fremmest Cezanne og danske klassiske modernister som Johannes Larsen, Fritz Syberg og Harald Leth, men også de moderne færøske kunstnere ligger som en stadig kilde til inspiration….
….Med sit usentimentale blik for de forskellige fuglearter, sin friske kolorit og ekspressive penselføring er Majken Bilgrav Sørensen en værdig arvtager til de store danske naturskildrere gennem tiden.
Sådan skriver Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie, om Majken Bilgrav Sørensens billeder.
[wpbgallery id=656]