Jeg har så længe jeg kan huske, været optaget af de spektakulære former naturen danner. Det frister mig konstant at tage udgangspunkt i naturens former og arbejde videre med min egen form. Min arkitektuddannelse har givet mig den æstetiske dimension, og det har altid alene været den smukke og spændende form der har fascineret. Sjældent har jeg søgt et resultat der skulle ligne noget eller være noget.
Arbejdet er en proces der foregår i mange faser. Det hele starter med ”skattejagten” i skoven. Finder jeg en god knude, får lov at tage den og har fået den transporteret hjem, så kan næste del af skattejagten begynde. Det er den del hvor jeg pakker knuden ud og finder ud af hvad der er inde bag al barken og det råd der ofte er i knuder.
Så begynder skitseringen og forestillingerne om hvad der kan blive ud af knuden. Små skridt af gangen. Ikke fjerne mere af knuden end lige det nødvendige, før jeg er helt sikker på formen.
Arbejdet med skulpturerne/skålene er meget tidskrævende da langt størstedelen af arbejdet foregår med helt basalt håndværktøj som stemmejern og huljern af forskellig slags, raspe og file, siklinge og sandpapir.
Jeg har i nogle år dyrket en lille niche – knudeæsker!
Nogle er ganske små. De kan være den fornemme bopæl for ens kæreste ring. Andre æsker er lidt større, så de kan fungere som et lille smykkeskrin. Nogle er i 2 eller 3 etager. Som det er typisk for mine ting er formen det afgørende. Det er dejligt hvis man kan finde funktionel anvendelse for mine ”knudeting”, men det afgørende er at man glædes ved synet.
Arbejdet med knudeæskerne er en dejlig variation i arbejdet med de meget organiske former i knudeskålene. Dimensioneringen af æskerne er meget styret af knudelågets form og størrelse. Jeg holder meget af den del af processen, den meget kreative del, hvor jeg dimensionerer æskerne. Oftest søger jeg harmoni mellem låg og bund, men af og til lader jeg det skulpturelle få lov til at løbe lidt løbsk.
