Født i Aarhus, 1964. Studerende på Weissensee Weißensee School of Art/Free Art/Skulptur i Berlin siden 2018 hos Else Gabriel, Knut Ebeling og Andreas Rost.
Min sene fødsel som kunstnerisk fotograf begyndte i en alder af 54 år.
På Akademiet opdagede jeg fotografiet, som mit foretrukne medie til, at udtrykke mig kunstnerisk.
Kunstnerisk statement
H.C. Andersen: „Alt hvad De ser på, kan blive et eventyr,
og alt
hvad De
rører ved, kan De få en historie af!”
Intuitivt, ærligt, fotografisk kunstnerisk arbejde; som visuelle historier.
Minimalisme er mit
erklærede mål, og derfor foretrækker jeg monokromt fotografi, da det formidler
et klarere billedsprog. Jeg redigerer mine billeder lidt eller slet ikke.
Foretrukne
temaer er: voyeurisme, seksualitet, moral, forgængelighed, frygt, sandhed,
fordomme, det bizarre og erindring.
- Hvilke afgrunde har vi?
- Hvor fører det hele os hen?
- Sociale medier som en scene?
- Hvor kommer dette behov for at dele fra?
- Hvor afhængige er vi af fremmede menneskers meninger?
- Hvornår begynder jeg at lave billeder til mit “publikum”?
- Hvad er socialt acceptabelt?
- Hvad ønsker jeg at vise af mig selv?
- Mine billeder synes at ramme en nerve af en eller anden slags. Men hvilken nerve er det?
Jeg tegner et billede af mig selv. Et billede, der aldrig kan svare til virkeligheden. Det gør mange. Spørgsmålet er hvordan? De sociale medier skaber deres egen „sandhed”. Jeg afholder mig fra solnedgange, restaurantbesøg og familiebilleder.
For at blive i temaet, tager jeg kun billeder med smartphones. Jeg lader det være op til beskueren at finde på en egen personlig historie omkring billederne. Jeg kommenterer dem ikke og jeg bruger titler sparsomt.
Jeg bruger Facebook som medie til at lære mere om det menneskelige. Kommentarerne til mine billeder afspejler mine medmenneskers forskellige opfattelser, moral, ønsker og drømme. Hvor let ville det ikke være, at manipulere dem? Hvor er deres grænser? Hvornår og hvor begynder frygten? Jeg leger bevidst med mine medmenneskers ønsker og behov.
Baggrund
Jeg
voksede op i en verden, der følte sig klarere end den, vi lever i i dag.
Alligevel har det altid virket, som om jeg boede på den forkerte planet. Som barn søgte jeg tilflugt i
bøgerne med legender, myter og eventyr. De barske landskaber og de vejrbidte
mennesker på den danske Nordsøkyst, hvor jeg voksede
op, havde en afgørende indflydelse på mig. På trods af min revolutionære mor og min ”skæve”
mormor fik jeg grundlæggende protestantiske værdier med i bagagen fra et samfund, der var
præget af pietisme. En af dem var: ”Tag
ikke dig selv så alvorligt.” Jeg har det på samme måde med min kunst. Jeg ønsker ikke,
at tage mig selv alvorligt. Meget af det jeg gør, er flygtigt. Det, der virker klart og vigtigt i dag, kan
være ugyldigt i morgen. Mine billeder afspejler min virkelighed. Nogle gange forvrænget, ofte overrasket. Mine billeder er et
forsøg på at skabe
en ny virkelighed i
virkeligheden.
De viste billeder blev taget under mit ophold i mit “andet hjem“, hos Troels og Ellen, på øen Fur, i efteråret 2022.
Anmeldelse
Andreas Rost, Fotograf DGPh, Dozent an der Kunsthochschule Weissensee:
(Oversat fra tysk til dansk)
„Et spil med symboler og tilfældigheder”
At uploade et fotografi hver dag på Facebook eller lignende konti er en del af den kulturelle hverdagspraksis for mange mennesker, men det er sjældent, at man kan finde billeder i disse indlæg. I kampen om en høj placering i opmærksomhedsøkonomien bades enhver velkendt kliché i en beroligende farvesymfoni. Hvert like er en vare, og hver kommentar kan være et våben.
Metodisk set behersker kunstneren Susan Madsen dette spil perfekt. Tusindvis af følgere og utallige likes er et synligt bevis herpå, og alligevel er hendes billeder noget særligt, de er helt anderledes end det sædvanlige arbitrære eller lignende. De dystre og hårde sort/hvid-kontraster er umiddelbart slående, men denne effekt alene er ikke nok for kunstneren. Ud fra opfattelsen af sin hverdag skaber hun billedverdener, der er foruroligende at betragte. De anvendte symboler lukker sig selv for lette fortolkninger. Hver gang man tror, at man har forstået et billede, opdager man en lille detalje i kanten, der ryster hele konstruktionen. Susan Madsen forstår at gøre tilfældighederne til sine allierede. Hendes billeder virker som attentater på beskueren – de skaber kaos. Det er et kaos, der frigør energier.
Internetsamfundet reagerer med dusinvis af likes og kommentarer. På den måde bliver det usandsynlige virkeligt. Internettet, en algoritmisk kontrolleret markedsplads, bliver et sted for mødet med Susan Madsens kunst.
Nu går denne kunst en vej ud af det digitale rum og ind i et galleris analoge tilstedeværelse. Hvordan billederne opfører sig der, bliver spændende at iagttage.“
Uddrag kommentarer:
„Disse sort/hvide kompositioner, som på samme tid aldrig virker poserede og alligevel aldrig tilfældige, har en oplivende kraft. Det er sprogligt set en kliché, men jeg kan ikke sige det anderledes: Jeg fornemmer i dem energien fra stille ting, der er blevet ladet med liv.“
Udstillinger/Priser/Shortlist:
- „Rundgang 2018“, Kunsthochschule Weissensee, Serie „Trauma“
- Shortlist 2019, Hariban Award
- Rotterdam Photo 2020, Vinderbilledet med rådyret.
- SeppMaiers 2RaumWohnung, 2022, „Was weiß ich schon von mir“)
- EMOP Berlin, 2023, Kunsthalle am Hamburger Platz,
- Serie: „AufkeinenFallFensterPutzen“ og „Wetterbericht“
